DD2 indgår samarbejde om national diabetesbiobank
Programleder i DD2 Jens Steen Nielsen ser frem til det nationale samarbejde, der i fremtiden skal sikre, at forskerne får et meget større datagrundlag.
»Vi får rigtige gode forskningsmuligheder med den nye samarbejdsaftale. Regionernes Bio- og Genombank (RBGB) og regionerne får etableret en fælles national diabetes biobank som den første på kronikerområdet. Det er en helt unik mulighed for os forskere til at få adgang til en større mængde data, og det er et kvantespring for både os og RBGB på diabetesområdet,« udtaler Jens Steen Nielsen i et interview med Dagens Medicin
Praktiserende læger får mulighed for at deltage i projektet, og hver enkelt region forpligter sig til at arbejde for at indrullere alle type-2 diabetespatienter i forskningsprojektet.
Målet med det nye samarbejde for forskerne i DD2 er at kunne forbedre behandlingen af type 2 diabetes og i fremtiden tilbyde patienterne en mere individualiseret behandling.
Hele artiklen kan læses her.