Nye skridt mod individuali-seret type 2 diabetes-behandling: 5 nye projekter

De fem nye Novo Nordisk Foundation-finansierede projekter vil udforske data og blodprøver fra Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes (DD2-kohorten).
Studierne er:
- DD2-PRÆCIS med PI Jordi Merino der sigter på at finde skjulte mønstre i reaktionen på diabetesbehandlingen.
- DIAGMENT med PI Sara Stinson der sigter mod forbedret risikoprofilering for komplikationer.
- REST-DD2 med PI Thomas Bastholm Olsen med det formål at forstå årsager til natlige vejrtrækningsstop.
- DNA-metylering med PI Charlotte Ling med det formål at identificere DNA-biomarkører for at forudsige hvem der har mest gavn af medicin.
- CysDD2 med PI Morten Baltzer Houlind der sigter mod at teste nye biomarkører for nyrefunktion for at forbedre diagnose og behandling.
Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes (DD2) og Novo Nordisk Fonden lykønsker også værtsinstitutionerne; Novo Nordisk Foundation Center for Grundlæggende Metabolisk Forskning ved Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Odense, Oslo Universitetshospital, Lund University og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.
Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes (DD2) støttes af Novo Nordisk Fonden, Steno Diabetes Center Odense, Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Sjælland, Steno Diabetes Center Aarhus og Steno Diabetes Center Nordjylland.